Præmiestigninger på erhvervsforsikringer
Præmiestigninger på erhvervsforsikringer – kontakt din forsikringsmægler
Mange forsikringsselskaber sender i disse uger varslinger ud om præmiestigninger i 2023 på erhvervsforsikringer. Det sker bl.a. på baggrund af den ekstraordinære inflation, hvor materialer, timepriser samt energi- og fragtpriser stiger. Og det påvirker forsikringsselskabernes skadesudgifter.
I de kommende uger skal mange virksomheder forny deres forsikringspolicer. Og der vil ikke være mange erhvervsforsikringer, som slipper for præmiestigninger.
Hos FMG har vi det klare indtryk, at forsikringsselskaberne er enige om generelle præmiestigninger og højere indeks. Men der er store forskelle fra forsikringsselskab til forsikringsselskab på varslinger og indekser.
Alle selskaber tilpasser priserne
Inflationen er selvfølgelig den store skurk – vi ser allerede nu eksempler på ”inflationstillæg” – og det vil i særlig grad ramme bygnings-, løsøre- og motorforsikringer m.m.
For bygningsforsikringer gælder det, at flere forsikringsselskaber melder om en stigning af antallet af skadesanmeldelser i byggesektoren. Sammen med voldsomt stigende priser på nogle byggematerialer – og regulær mangel på andre – presser dette prisen i vejret og tvinger forsikringsselskaberne til at tilpasse priserne.
Kontakt din forsikringsmægler
Der er som sagt store forskelle på, hvor og i hvor høj grad de forskellige forsikringsselskaber kommer til at tilpasse priserne. Men tilpasse dem gør de alle.
Det vil derfor være en god idé at kontakte din forsikringsmægler, som har et bredt overblik over de forskellige selskabers varslinger og indeks. Så her er der hjælp at hente til at navigere i dette marked, så du sikrer virksomheden de mest attraktive forsikringer.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til denne information? Så er du meget velkommen til at kontakte din forsikringsmægler hos FMG.