Arbejdsskade ved hjemmearbejde

Arbejdsskade ved hjemmearbejde

I takt med at stadig flere arbejder hjemmefra, ønsker flere virksomheder at tilpasse deres forsikringsløsninger, så medarbejderne er fuldt forsikret, når de arbejder hjemmefra. Det kan lade sig gøre med en tillægsforsikring til arbejdsskadeforsikringen.

Hvis en medarbejder udfører sit arbejde hjemme i stedet for på arbejdspladsen, kan en skade godt være omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Det afgørende er, om skaden skete på grund af forhold, som arbejdsgiver har haft indflydelse på, eller om skaden skete på grund af den ansattes egen indretning af hjemmearbejdspladsen.

Den definition giver rigelige muligheder for fortolkninger og gråzoner. Derfor er virksomheder i stigende grad optaget af at fjerne disse gråzoner og usikkerheder, når det gælder forsikring af hjemmearbejdende medarbejdere.

Arbejdsskadeloven gælder hjemme

Stadig flere arbejdsgivere tilbyder medarbejdere muligheden for at arbejde hjemmefra. I den forbindelse får vi en del henvendelser med spørgsmål om, i hvilket omfang arbejdsskadeloven gælder i hjemmet, når der arbejdes derfra.

Som udgangspunkt er forsikringsforholdet ikke ændret. Det betyder, at mens man arbejder hjemmefra, er man dækket af arbejdsskadeloven. Men det gælder kun, hvis skaden er sket på grund af forhold, som arbejdsgiveren har haft indflydelse på og ikke, hvis skaden skete på grund af medarbejderens egen indretning af hjemmearbejdspladsen.

Mange sager i gråzonen

Hvis en medarbejder falder på vej ud for tømme tørretumbleren, så er det næppe en arbejdsskade.

Men hvis en medarbejder på vej tilbage fra tørretumbleren snubler over en ledning til en arbejdscomputer, som medarbejderen har fået med hjem, så er det muligvis en arbejdsskade.

Hvornår ”skaden er sket på grund af forhold, som arbejdsgiveren har haft indflydelse på” er altså ofte et fortolkningsspørgsmål. Derfor ser vi en del eksempler på gråzone-sager fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), hvor sagerne afvises.

Hjemmearbejde – hvilke regler gælder?

Her er et par eksempler på situationer, hvor man ikke er dækket af arbejdsskadesikringsloven:

  • Faldulykker pga. ting på gulvet, ledninger (ikke forbundet til en arbejdsstation), vand på gulvet, løb på trappe etc.
  • En ulykke på vej til en ikke-arbejdsrelateret opgave, fx hente en kop kaffe, frokost, toiletbesøg, åbne døren for pakkeposten etc.
  • Man er ikke omfattet af loven, hvis man går private ærinder, mens man arbejder fra en hjemmearbejdsplads.

Her er et par eksempler på situationer, hvor man muligvis er dækket af arbejdsskadesikringsloven:

  • En medarbejder kommer til skade under transporten mellem hjemmearbejdspladsen og den sædvanlige arbejdsplads i forbindelse med, at den ansatte skal hente eller aflevere materialer.
  • En medarbejder falder over en ledning til sin arbejdscomputer.

Hvad tillægsforsikringen dækker

Vil man undgå disse fortolkninger, kan det være en god idé at overveje en tillægsforsikring, der kan imødegå disse gråzoner.

Tillægsforsikringen dækker skader sket i forbindelse med udførelse af almindelige private ærinder under hjemmearbejde fx frokost, kaffepauser, toiletbesøg samt øvrige gøremål, som man normalt også ville udføre på sit faste arbejdssted og, såfremt en tilsvarende skade var sket på arbejdspladsen, ville være dækket af arbejdsskadeforsikringen.

Ikke alle forsikringsselskaber tilbyder tillægsforsikringen, så kontakt gerne FMG for yderligere information.

Hvad tillægsforsikringen ikke dækker

Forsikringen dækker ikke skader sket i forbindelse med private ærinder, som man normalt ikke ville udføre på sit faste arbejdssted fx afhentning af pakkepost, ordning af vasketøj, rengøring, pasning af børn, havearbejde og lignende. Skader sket i forbindelse med privat motion, fx gåture, løb eller anden fysisk træning i løbet af arbejdsdagen, er heller ikke dækket.

Formålet med forsikringen er at dække medarbejderen på hjemmearbejdspladsen i de samme situationer, som hvis skaden var sket på arbejdspladsen – og hvor medarbejderen ville være omfattet af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring.

 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til denne information? Så er du meget velkommen til at kontakte din forsikringsmægler hos FMG.

Læs mere

Arbejdsmarkedet Erhverssikring uddyber på deres hjemmeside, hvad der gør sig gældende for hjemmearbejdspladser: https://www.aes.dk/sagsforloeb/fagforbund-forsikringsselskaber-og-selvforsikrede/hvad-kan-anerkendes/situationer-19

 

Vanvidskørsel og erhvervsforsikring

Tidligere på året trådte de nye regler om vanvidskørsel i kraft.

Reglerne giver politiet mulighed for straks at konfiskere en bil, der er blevet benyttet til vanvidskørsel, hvilket kan have store økonomiske konsekvenser for virksomheder med firmabiler – ligegyldigt om bilerne er købt eller leasede.

Der er nemlig umiddelbart ikke nogen forsikring til at erstatte den konfiskerede bil. Og det uanset om det er erhvervskøretøjer med en erhvervsforsikring, eller det er en privat bilforsikring.

 

Hvad er vanvidskørsel?

Formålet med loven er at hindre vanvidskørsel, og giver politiet beføjelser til at konfiskere en bil, hvis et af nedenstående punkter overtrædes:

  • Ved særlig hensynsløs kørsel.
  • Ved en fartovertrædelse på mere end 100 % af det tilladte, i tilfælde hvor hastigheden overstiger 100 km/t.
  • Ved kørsel med over 200 km/t uanset hastighedsgrænsen.
  • Ved kørsel i bil med en promille på over 2,0.

 

Ingen erhvervsforsikring dækker

I praksis betyder det, at hvis en fører bliver stoppet i sin firmabil, kan politiet beslaglægge bilen uagtet, at det er en firma-/leasingbil, og firmaet er dermed ansvarlig for regningen.

Der findes pt ikke nogen erhvervsforsikring eller privat forsikring, der dækker bilejerens tab ved beslaglæggelse af biler.

 

Konfiskation af firmabil

Ved vanvidskørsel er udgangspunktet altid konfiskation af bilen, også selvom virksomheden som bilejer intet har gjort forkert.

Den eneste mulighed, du som ejer har for at undgå konfiskationen af bilen, er, hvis du kan sandsynliggøre, at konfiskationen vil være ”uforholdsmæssigt indgribende”. Det betyder, at du skal kunne godtgøre:

  • at du ikke vidste eller ikke kunne vide, at føreren ville anvende bilen til vanvidskørsel

og

  • at du har taget alle mulige og rimelige skridt til at sikre din økonomiske stilling i tilfælde af, at bilføreren alligevel anvender bilen til vanvidskørsel.

 

Desværre er der ingen praksis endnu. Derfor vil det være op til domstolen at fastslå, hvilke tiltag der vil være tilstrækkelige til, at bilen ikke skal konfiskeres.

 

FMG anbefaler

FMG anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på problemstillingen, og at I tager højde for den nye lov i jeres gældende firmapolitikker.

 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til denne information? Så er du meget velkommen til at kontakte din forsikringsmægler hos FMG.

 

Du kan læse mere om vanvidskørsel og konfiskation her:

Dansk Erhverv: Vanvidsbilisme medførte beslaglæggelse af firmabil

Bilforsikring: Dækker en kaskoforsikring altid? Nej. Langtfra.

Mange tror fejlagtigt, at en kaskoforsikring altid dækker, hvis bilen får en skade.

Det er langtfra tilfældet. Det gælder for eksempel ikke, hvis forsikringstageren selv bærer skylden for uheldet. Og det uanset om det er erhvervskøretøjer med en firmaforsikring eller det er en privat bilforsikring.

En formiddag kører et ægtepar ud i deres bil for at handle.

Trafikken er rolig, solen skinner og vejene er tørre. Ægteparret kører bag en varevogn og følger trafikkens rytme. Ved et lyskryds sættes farten ned. Varevognen svinger til venstre og ægteparret følger efter. Midt ude i lyskrydset opdager ægteparret, at der er rødt og ser en taxa komme kørende mod dem fra højre. Men for sent. Taxaen kolliderer med dem og totalskader bilen. Ægteparret slipper med mindre knubs.

Jamen, kaskoforsikringen dækker vel?

Ægteparrets bil er kaskoforsikret, og de var derfor forvissede om, at forsikringsselskabet ville dække skaden.

Men det ville selskabet ikke.

Her fandt man, at ægteparret ved at køre over for rødt selv bar skylden for ulykken, på grund af grov uagtsomhed, hvorfor man ikke ville dække skaden.

Ankenævnet for Forsikring: Det var jeres egen skyld

Ægteparret klagede over forsikringsselskabets beslutning til Ankenævnet for Forsikring. Men heller ikke her, var man i tvivl.

Nævnets afgørelse lød:

Efter sin gennemgang af sagen finder nævnet at kunne lægge til grund, at klageren kørte ind i krydset for rødt lys, og at den forsikrede bil som følge heraf kolliderede med modpartens bil.

Nævnet finder herefter, at klagerens adfærd har indebåret en så indlysende fare for en skade som den skete, at den må karakteriseres som groft uagtsom i forsikringsaftalelovens forstand jf. Forsikringsaftalelovens § 18, stk. 2.

Da selskabet i forsikringsbetingelserne har forbeholdt sig fuldstændig ansvarsfrihed ved grov uagtsomhed, kan nævnet ikke pålægge selskabet at udbetale erstatning, hverken hel eller delvis.

Der er ingen lige vej til ”gratis” skader

Desværre tror mange stadig, at en kaskoforsikring er den lige vej til ”gratis” skader. Som det ses, er det ikke altid tilfældet. Og det gælder både for erhvervskøretøjer med en firmaforsikring og private med bilforsikring.

Vi har dog ikke nogen løsning for denne situation rent forsikringsmæssigt, så dette nyhedsbrev er derfor kun informativ karakter, men dog noget, som mange virksomheder med biler, kunne have glæde af at vide.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til denne information? Så er du meget velkommen til at kontakte din forsikringsmægler hos FMG.