Indlæg

Jeg er forsikringsmægler i FMG, og det har jeg aldrig fortrudt

Jeg er forsikringsmægler i FMG, og det har jeg aldrig fortrudt

Hvis du har ambitioner om at blive forsikringsmægler, skal du vælge mellem at være selvstændig eller lønmodtager. Hos FMG er alle mæglere selvstændige. Ifølge Brian Jensen, forsikringsmægler og nyudnævnt Seniorpartner i FMG, får han på den måde det bedste fra begge verdener.

I 2018 kom Brian Jensen til FMG. Med sig havde han årelang erfaring med salg efterfulgt af en årrække som assurandør i forsikringsbranchen.

”Jeg kom fra en stilling som privatassurandør i Topdanmark. En dag var der nogle gode kolleger i branchen der anbefalede mig at kigge nærmere på FMG. Det gjorde jeg, og det har jeg aldrig fortrudt. Ikke et øjeblik,” siger Brian Jensen.

For Brian var skiftet fra assurandør til mægler det helt rigtige, og det er der en god forklaring på.

”Mæglerrollen er for mig langt mere attraktiv end assurandørrollen. Det skyldes først og fremmest, at der er langt mere relation end salg som mægler, hvor det ofte er omvendt for en assurandør,” siger Brian og fortsætter:

”Når jeg møder kunden, har de jo allerede besluttet, at de har brug for en forsikringsløsning. Dét salg er overstået. Min rolle er at sikre, at kunden køber den rigtige løsning. Det er virkelig inspirerende og meget mere givende.”

Faglig sparring med erfarne kolleger

Da Brian i 2018 første gang satte sig til rette bag skrivebordet hos FMG i Slagelse, var det med en masse erfaring med salg, kunder og forsikring, men ikke meget mæglererfaring.

”Jeg havde masser af forsikringserfaring, men var relativ grøn og uerfaren som mægler. Men jeg blev taget rigtig godt imod og grundig oplært i alt, hvad der var vigtigt. Den faglige sparring med kolleger er stadig guld værd. Der er så meget erfaring og så mange stærke kompetencer i huset, at man fagligt bare vokser,” siger Brian Jensen, der samtidig fastslår, at selv om der er en meget grundig oplæring, er det bare rart at vide, at der altid er en i ledelsen eller administrationen at tage fat i.

FMG medfinansierer den nødvendige efteruddannelse

Faglig sparring fra dygtige kolleger er vigtigt, men ikke nok. I FMG kræver det den nødvendige uddannelse, hvis titlen som partner skal opnås. Har man den ikke, går FMG ind og støtter med en væsentlig del af betalingen for uddannelsen.

”Jeg er lige blevet færdig som Uvildig Forsikringsmægler fra Forsikringsakademiet, og her var FMG inde og medfinansiere forløbet. Og jeg skal hilse og sige, at uddannelser på Forsikringsakademiet bestemt ikke er gratis, så det var ret dejligt,” siger Brian.

FMG er en velfungerende organisation

For mange nye mæglere, ligger der en bekymring for, om det er muligt at få samlet en attraktiv kundebase omkring sig. Den bekymring havde Brian også – i hvert fald i starten.

”For mig var FMG det helt rigtige sted at starte som mægler. Jeg fik hurtigt opbygget en kundebase, og det skyldes ikke mindst, at det er en rigtig velfungerende organisation. Masser af sparring fra erfarne kolleger, effektiv støtte fra administrationen og enkle it-systemer. Det spiller bare,” siger Brian og fortsætter:

”FMG har et rigtig godt ry i markedet og hos forsikringsselskaberne, og det betyder, at der er åbne døre hele vejen rundt.”

 Fleksibilitet i hverdagen hos FMG

Hvis man står med en drøm om at blive forsikringsmægler, skal man samtidig vælge, om det skal være som selvstændig eller lønmodtager. Alle forsikringsmæglere hos FMG er selvstændige, og Brian oplever, at det giver ham det bedste fra begge verdener.

”Jeg værdsætter virkelig friheden til selv at tilrettelægge arbejdsdagen.”

 En hverdag er mere end job og uddannelse. Brian er gift med Lizette og sammen har de to børn, en dreng på 19 og en pige på 14. Dem skal der også være tid til, ligesom huset i Dianalund på Vestsjælland, hvorfra der pendles til kontoret i Slagelse.

”De fleste af os har jo en travl hverdag, og så er det altså bare virkelig rart, at man kan tilpasse mødetider, opgaver og familie til hinanden.”

Det er dejligt at være en del af en succes.

FMG er et solidt selskab med en meget stærk organisation, der tilbyder masser af muligheder for at udvikle sig fagligt og dyrke et stærkt kollegialt fællesskab.

”På trods af, at vi jo sidder spredt rundt i hele landet, er det sociale miljø faktisk ret godt. For eksempel har vi jo vores årstræf, som er to dage med masser af fagligt indhold og heldigvis også med tid til vin og hygge. Det vil man ikke undvære,” fastslår Brian Jensen og tilføjer:

”Det er dejligt at være en del af en succes.”

 

 

 

Niels Nørrekær Mortensen ny partner

Tillykke til Niels Nørrekær Mortensen

Det er med stor glæde, at vi den 1. maj 2022 har udnævnt Niels Nørrekær Mortensen som ny partner og forsikringsmægler i FMG.

Niels er allerede et kendt ansigt i FMG, hvor han siden 2013 har været Key Account Manager indenfor erhvervsforsikringer og landbrugsforsikringer til større landbrug og godser.

Niels kom til FMG med mere end 24 års erfaring med salg af erhvervsforsikringer samt liv og pension til privatmarkedet.

Årene dækker blandt over en årrække som assurandør hos Alm Brand og Codan samt som Pensions- og investeringschef hos Forstædernes Bank.

Vi er stolte over at fortsat at kunne tilbyde vores kunder Niels Nørrekær Mortensens mangeårige erfaring og er ikke i tvivl om, at det i mange år frem vil være til stor fordel for både nuværende og kommende kunder i FMG.

 

Yderligere information:

Jeppe Holm, Salgsdirektør & Seniorpartner

ForsikringsMæglerGruppen Danmark

Mobil: 2271 0702

E-mail: jho@fmg.dk

Velkommen til Knud Thoustrup

Velkommen til Knud Thoustrup som ny partner i FMG.

Velkommen til Knud Thoustrup

Det er med stor glæde, vi byder velkommen til Knud Thoustrup som ny partner og forsikringsmægler i FMG.

Knud har første arbejdsdag hos FMG den 1. april 2022.

Knud Thoustrup kommer med mere end 25 års erfaring indenfor erhvervsforsikringer og bidrager således med en solid forsikringsbaggrund.

Senest kommer Knud fra en stilling som erhvervsassurandør hos Købstædernes Forsikring og inden da som erhvervskundechef hos Tryg Forsikring.

Vi er stolte over at kunne styrke FMG med Knud Thoustrups mangeårige erfaring med erhvervsforsikringer, og er sikre på, at det vil være til stor fordel for både nuværende og kommende kunder i FMG.

 

Yderligere information:

Jeppe Holm, Salgsdirektør & Seniorpartner

ForsikringsMæglerGruppen Danmark

Mobil: 2271 0702

E-mail: jho@fmg.dk