Velkommen til Jesper Heines Christensen

Velkommen til Jesper Heines Christensen som ny partner 

Det er med stor glæde, vi byder velkommen til Jesper Heines Christensen som ny partner og forsikringsmægler i FMG.

Jesper begynder arbejdet hos FMG 1. oktober 2022.

Når Jesper tiltræder som ny partner og forsikringsmægler i FMG, sker det med mere end 30 års erfaring fra forsikringsverdenen.

Senest kommer Jesper fra en stilling som forretningsudvikler i Alm. Brand Group og inden da som forsikringsmægler i Factor. Før det har Jesper været omkring blandt andet FDC, Codan og Forca.

Jespers teoretiske ballast kommer fra uddannelsen som Exam. assurandør fra FOAK, hvor også certificeringen IDD-7 er hentet. Desuden er Jesper HD i finansiel rådgivning fra CBS.

Privat bor Jesper sammen med sin hustru Susanne i Hillerød. Sammen har de to voksne børn, Nadia og Jonas. Susanne er ansat i en HR- funktion i Region Hovedstaden.

Vi er stolte over at kunne styrke FMG med Jesper Heines Christensen mangeårige erfaring forsikringsbranchen og er sikre på, at det vil være til stor fordel for både nuværende og kommende kunder i FMG.

 

Yderligere information:

Jeppe Holm, Salgsdirektør & Seniorpartner

ForsikringsMæglerGruppen Danmark

Mobil: 2271 0702

E-mail: jho@fmg.dk