Øget brandrisiko i parkeringshuse – nye krav kan være på vej
Udviklingen i moderne biler – og især elbiler – ændrer risikobilledet i parkeringshuse markant.
Ny viden fra bl.a. Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut viser, at:
- brandbelastningen i biler er steget med ca. 40 % de seneste 10 år
- en bilbrand i dag kan være op til tre gange mere intens end tidligere
Samtidig indeholder moderne biler mere plast, fylder mere og holder tættere, hvilket øger risikoen for, at en brand spreder sig ukontrolleret i et parkeringsanlæg.
Selvom elbiler statistisk set ikke brænder oftere, er de væsentligt mere komplekse at håndtere ved brand:
- brand i batterier er vanskelig at slukke
- brandforløbet kan være langvarigt
- varme- og røgudvikling kan medføre større bygningsskader
Konsekvensen er tydelig
Forsikringsselskaber og myndigheder tilpasser nu kravene.
Det betyder bl.a.:
- øget fokus på sprinkling og brandsikring
- skærpede krav ved nytegning og fornyelse
- krav til placering af ladestandere og risikovurdering
- potentielt højere præmier eller begrænset dækning
Samtidig er de nuværende danske regler (BR18) ikke fulgt med udviklingen, hvilket øger fokus fra både forsikringsselskaber og rådgivere.
Hvad betyder det for jer
Ejere og investorer i ejendomme med parkeringsanlæg bør forholde sig aktivt til:
- om eksisterende brandsikring er tilstrækkelig
- hvordan ladestandere er placeret
- om forsikringsdækningen svarer til den reelle risiko
- om der kan komme krav i fremtiden
FMG’s anbefaling
Vi anbefaler, at I allerede nu får gennemgået:
- jeres risiko
- jeres forsikringsvilkår, herunder
- eventuelle krav fra forsikringsselskabet
Hvis I ønsker en gennemgang af jeres parkeringsanlæg og forsikringsforhold, tager vi gerne en uforpligtende dialog om jeres situation og muligheder.



