Ny højesteretsdom rammer arbejdsskadesystemet og rejser et principielt spørgsmål

Højesteret har i april 2026 ændret en praksis, der har været gældende siden 1978.

Hidtil har udgangspunktet været, at der først blev udbetalt erstatning ved tab af erhvervsevne på mindst 15 %.
Nu fastslår Højesteret, at der også kan være ret til erstatning ved lavere tab, i praksis ned omkring 5 %, hvis tabet er varigt.

Konsekvensen er, at tusindvis af tidligere afgørelser kan genoptages og at den samlede regning kan løbe op i DKK 10–30 mia.

Det centrale spørgsmål: Hvem har ansvaret?
Det er vigtigt at få én ting på plads: Den hidtidige praksis er ikke fastlagt af forsikringsselskaberne.
Den er administreret af myndighederne, herunder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen, som gennem årtier har lagt linjen for, hvordan reglerne skulle tolkes og praktiseres.
Forsikringsselskaberne har prissat og administreret deres forretning i tillid til netop den praksis.
Alligevel er det i praksis forsikringsselskaberne og dermed i sidste ende virksomhederne, der nu lader til at stå med regningen.

FMG’s perspektiv
Som uvildig rådgiver for og repræsentant af virksomhederne, er vores fokus naturligvis de meromkostninger dommen kommer til at medføre, men også princippet:
Hvis en myndighedspraksis har vist sig at være forkert og praksisændring sker med tilbagevirkende kraft, hvorfor er det så forsikringsselskaberne og i sidste ende virksomhederne der ender med at betale regningen?
Det udfordrer selve fundamentet for arbejdsskadeforsikring i Danmark.

Hvad betyder det fremadrettet?
Vores vurdering er, at dommen vil føre til:
– Øget usikkerhed i forsikringsselskabernes risikovurdering
– Pres på arbejdsskadepræmier
– Større fokus på reserver og robusthed i forsikringsselskaberne
Og i sidste ende: højere omkostninger for virksomhederne.

Det her er ikke en diskussion om, hvorvidt skadelidte skal have den erstatning, de er berettiget til.
Det er en diskussion om retssikkerhed og ansvar.
Når praksis ændres efter 40 år, bør det også være tydeligt hvem der bærer ansvaret for den historiske praksis.
Det bliver interessant at følge konsekvenserne af denne dom.